Kænguruen
Kænguruen er en international matematikkonkurrence der i Danmark afholdes for 2.-9. klasse. Opgaverne er multiple-chioceopgaver, og de er inddelt i 3, 4 og 5 pointopgaver. Især opgaverne til 5 point er udfordrende.
Kænguruen afholdes hvert år den 3. torsdag i marts. I Danmark bliver der udviklet materiale som klasserne kan hoppe videre med efter konkurrencen. Her fokuseres på fordybelse i proplemstillingerne i flere af konkurrencens opgaver. Du kan finde alle opgaver og Hop videre med Kænguruen her.
Danmark har deltaget i Kænguruen siden 2015, men kun haft konkurrenceopgaver for 8.-9. klasse fra 2022 og demoopgaver fra 2019. Derfor ligger der endnu ikke så mange opgaver på dette niveau på den danske hjemmeside. Hvis du er interesseret i flere opgaver, kan den svenske Kænguruside anbefales. De har opgaver fra mange år, og desuden har de to niveauer mere af Kænguruopgaver målrettet gymnasieelever.